Fortolkninger

Fortolkning 1: Udførelse af frikast efter slutsignalet(regel 2:4-6)

I mange tilfælde har det hold, som har lejlighed til at udføre et frikast efter udløbet af spilletiden, ingen særlig interesse i at prøve på at score et mål, enten fordi resultatet af kampen allerede foreligger, eller fordi udførelsesstedet er langt fra modspiller holdets mål.

Skønt spillereglerne teknisk forlanger, at frikastet skal udføres, bør dommerne udvise et fornuftigt skøn, hvis en spiller, som tilnærmelsesvis befinder sig på det korrekte udførelsessted, lader bolden falde eller rækker den til dommerne.

I de tilfælde, hvor det klart fremgår, at det frikastudførende hold ønsker at forsøge at score et mål, skal dommerne finde en balance mellem denne mulighed (også selv om den forekommer beskeden) og sikre, at situationen ikke udvikler sig til tidsspilde og frustrerende skuespil.

Dette indebærer, at dommerne kontant og hurtigt skal få spillerne til at indtage de korrekte placeringer, så frikastet kan udføres uden forsinkelse.

Bestemmelserne i regel 2:5 vedrørende spillernes positioner og udskiftninger skal håndhæves (4:5 og 13:7).

Dommerne må også være meget påpasselige over for andre overtrædelser fra de to holds side. Vedvarende indgriben fra forsvarsspillerne skal straffes (15:4, 15:9,16:1b, 16:3d).

Herudover overtræder det angribende holds spillere ofte spillereglerne underudførelsen, ved at én eller flere spillere overtræder frikastlinjen efter fløjtet, men indenbolden har forladt kasterens hånd (13:7, 3. afsnit), eller ved at kasteren bevæger sig eller udfører kastet under et spring (15:1, 15:2, 15:3).

Det er særdeles vigtigt ikke at godkende nogen målscoring, der er sket ulovligt.

Fortolkning 2: Time-Out (2:8)
I tillæg til de situationer, der er omtalt i regel 2:8, hvor en Time-Out er obligatorisk, forventes det, at dommerne benytter deres skøn vedrørende behovet for også at give Time-Outs i andre situationer.

Nogle typiske situationer, hvor Time-Outs ikke er obligatoriske, men ikke desto mindre bør anvendes under normale omstændigheder, er:
a) ydre indflydelser, fx. når gulvet må aftørres;
b) hvis en spiller forekommer skadet;
c) hvis et hold synligt forhaler spilletiden, fx. når holdet forsinker udførelsen af et i reglerne fastsat kast, eller når en spiller kaster bolden bort eller ikke afleverer den;
d) hvis bolden berører loftet eller en fastgjort genstand over banen (11:1), og bolden derfor ændrer retning, så den havner langt fra det sted, hvor det efterfølgende indkast skal udføres, og derved forårsager en større forsinkelse;
e) udskiftning af en markspiller med en målmand for at udføre et målkast.

Når dommerne skal vurdere nødvendigheden af en Time-Out i disse og andre situationer, skal de først overveje, om en afbrydelse af spillet uden en Time-Out vil udgøre en uberettiget ulempe for det ene af holdene.

Hvis eksempelvis det ene af holdene på et sent tidspunkt af kampen fører med en stor målforskel, er det måske ikke nødvendigt at give Time-Out under en kortere afbrydelse for at aftørre gulvet. Herudover er der ingen grund til at give time out, hvis et hold, der spiller i undertal eller er bagud, selv sinker spillet.

En yderligere, vigtig faktor er den forventede varighed af afbrydelsen. Afbrydelser ved en spillers tilskadekomst er ofte vanskelige at bedømme, hvorfor det kan være sikrest straks at give en Time-Out.

Omvendt bør dommerne ikke være for hurtige med at give Time-Out, bare fordi bolden har forladt spillepladsen. I sådanne tilfælde kommer bolden ofte omgående tilbage i spilbar stand.

Hvis det ikke er tilfældet, bør dommerne koncentrere sig om at bringe reservebolden hurtigt i spil (3:4) for at undgå en Time-Out.

Den obligatoriske Time-Out i forbindelse med straffekast er udgået.

Det kan fortsat være nødvendigt at give Time-Out baseret på dommernes vurdering af nogle situationer efter de førnævnte principper.

Dette kan gælde situationer, hvor det ene af holdene tydeligt forsinker udførelsen, for eksempel ved udskiftning af målmand og / eller kaster.

Fortolkning 3: Team Time-Out (2:10)
Hvert hold har ret til at få en 1-minuts Team Time-Out i hver halvleg af den ordinære spilletid (men ikke i forlængelser).
Et hold, som ønsker at anmode om en Team Time-Out, skal lade en holdofficial aflevere et ’grønt kort’ på tidtagerbordet foran tidtageren. Det anbefales, at det grønne kort måler omkring 15 x 20 cm og har et stort ”T” på hver side.

Et hold har kun lov til at anmode om én Team Time-Out, når det er i besiddelse af bolden (når bolden er i spil, eller under en afbrydelse). Holdet vil blive tildelt den pågældende Team Time-Out øjeblikkeligt, forudsat at holdet ikke mister boldbesiddelsen, inden tidtageren har fløjtet (i så fald skal det grønne kort returneres til holdet).

Tidtageren afbryder spillet ved at fløjte og standser kampuret (2:9).

Han viser dommertegn 15 for Team Time-Out og peger med strakt arm mod det hold, som har anmodet om en Team Time-Out.

Det grønne kort placeres på tidtagerbordet på samme side som det hold, der har anmodet om Team Time-Out, og der skal det forblive under Team Time-Out’en.

Dansk kommentar
Sekretæren skal notere sig stedet for boldens placering på afbrydelsestidspunktet for både Team Time-Out og andre Time-Outs iværksat fra dommerbordet (se regel 18).

Dommerne bekræfter Time-Out signalet, og tidtageren aktiverer et specielt ur til kontrol af Team Time-Out’ens varighed. Sekretæren føjer tidspunktet for Team Time-Out’en ind i kamprapporten for den pågældende halvleg for det hold, der opnåede den.

Under en Team Time-Out skal spillerne og deres holdofficials opholde sig i niveau med deres eget udskiftningsområde, enten på banen eller i udskiftningsområdet.

Med hensyn til eventuelle forseelser er det uden betydning, om spillerne befinder sig på eller uden for banen. Dommerne placerer sig på banens midte, men en af dem bør gå til tidtagerbordet for en kort samtale.

Forseelser under en Team Time-Out har samme konsekvenser som forseelser i spilletiden (ifølge regel 8 og 6). I denne forbindelse er det uden betydning om de pågældende spillere er på eller uden for banen. Ved usportslig optræden kan der gives en udvisning efter reglerne i 8:7-10, 16:1-3 og 16:6-9).

Efter 50 sekunder giver tidtageren et akustisk signal for at tilkendegive, at spillet skal fortsætte i løbet af 10 sekunder.

Holdene er forpligtede til at være parate til at fortsætte spillet, når tiden for TeamTimeOut’en udløber. Spillet genoptages enten med det kast, som svarer til den situation, som eksisterede, da Team Time-Out’en blev givet, eller, hvis bolden var i spil, med et frikast til det hold, der opnåede Team Time-Out’en, fra det sted, hvor bolden befandt sig på tidspunktet for afbrydelsen.

Når banedommeren fløjter, skal tidtageren sætte kampuret i gang.

Bemærk:
Hvis IHF, kontinetale forbund eller nationale forbund ønsker ændrede regler vedrørende antallet af Team Time-Outs, har hvert hold ret til at anmode om maksimalt tre Team Time-Outs i løbet af den ordinære spilletid.

Det er ikke muligt at anmode om Team Time-Out i forbindelse med en eventuel forlænget spilletid. Det er ikke muligt at anmode om mere en to Team Time-Outs i hver halvleg af den ordinære spilletid.
Mellem to Team Time-Outs til et hold, skal modstanderholdet have været i boldbesiddelse mindst en gang.

Tre grønne kort med numrene 1, 2 og 3 er til rådighed for hvert hold.

Holdene modtager de grønne kort med numrene 1 og 2 i første halvleg og kortene med  2 og 3 i anden halvleg, hvis de kun har brugt en Team Time-Out i første halvleg. Hvis de har anmodet om to Team Time-Outs i første halvleg, modtager de kun det grønne kort med
nummer 3 i anden halvleg.
Inden for de sidste fem minutter af den ordinære spilletid er det kun tilladt for et hold at anmode om en Team Time-Out.

Fortolkning 4: Passivt spil (7:11 – 12)
A: Generelle retningslinjer
Anvendelsen af reglerne vedrørende passivt spil har til formål at undgå uønskede spillemetoder og forsætlig forsinkelse af spillet. Det indebærer, at dommerne gennem hele kampen skal vurdere og bedømme passive metoder på en konsekvent måde.

Passive spillemetoder kan forekomme i alle faser af et holds angreb, dvs. når bolden spilles op ad banen under en opbygningsfase og under en afslutningsfase.

Den passive spillemetode udnyttes relativt ofte i følgende situationer:
• et hold fører beskedent umiddelbart før kampens afslutning;
• et hold har en spiller udvist;
• modspillernes spil er overlegent, især iforsvaret.

Kriterierne, der nævnes i de følgende specifikationer, anvendes sjældent alene, men skal generelt bedømmes som en helhed af dommerne. Her skal der især tages hensyn til indvirkningen af aktivt forsvarsarbejde i overensstemmelse med reglerne.

B: Benyttelse af forvarselstegnet
Forvarselstegnet bør især vises i følgende situationer:

B1. Forvarselstegn, når udskiftninger foretages langsomt, eller når bolden spilles langsomt op ad banen.

De typiske kendetegn er, at:
• spillerne afventer - på banens midte - gennemførelsen af udskiftningerne;
• en spiller forsinker udførelsen af et frikast (ved at foregive ikke at vide, hvorfra det skal tages), opgiverkast (ved målmandens langsomme kast til midten, ved et bevidst sjusket kast til midten eller bolden føres i langsom gang til midten), et målkast eller indkast, efter at holdet tidligere er blevet tilrettevist for at benytte en sådan forsinkende praksis;
• en spiller står stille og dribler;
• bolden spilles tilbage på holdets egen banehalvdel, selv om modspillerne ikke lægger pres på det angribende hold.

B2. Forvarselstegn i forbindelse med en sen udskiftning under opbygningsfasen.

De typiske kendetegn er:
• at alle spillere allerede har indtaget deres angrebspositioner;
• at holdet indleder opbygningsfasen med et forberedende grundspil;
• at holdet først på dette stadium foretager enudskiftning.

Kommentar:
Et hold, - som har startet et hurtigt modangreb fra egen banehalvdel, men ikke har opnået en umiddelbar scoringsmulighed efter at være nået frem på modspillernesbanehalvdel, skal have mulighed for en hurtig udskiftning af spillere på dette tidspunkt.

B3. Under en overdrevent lang opbygningsfase
I princippet skal et hold altid have mulighed for at gennemføre en opbygningsfase med et forberedende spil, før de kan forventes at begynde en målrettet angrebsaktion.

Typiske kendetegn for en overdreven lang opbygningsfase er:
• holdets angreb fører ikke til nogen målrettet*angrebsaktion;
• spillerne modtager gentagne gange bolden, imens de står stille eller bevæger sig væk fra målet;
• gentagen stillestående dribling;
• når en spiller ansigt til ansigt med en modspiller - for tidligt - drejer sig bort fra denne og afventer dommerens signal for en afbrydelse af spillet, eller ikke opnår nogen rumlig fordel over for forsvarsspilleren;
• aktive forsvarsmetoder, der forhindrer angrebshastigheden, fordi forsvaret blokerer / screener for de tilsigtede bold- og løbebaner;
• et særligt kriterium i forhold til overdrevent lange opbygningsfaser er, når det angribende hold ikke opnår nogen synlig forøgelse af hastigheden fra opbygningsfasen til afslutningsfasen.

*Kommentar:
En ’målrettet angrebsaktion’ forekommer især, når det angribende hold benytter taktiske metoder til sine bevægelser på en sådan måde, at de opnår en rumlig fordel over for forsvarsspillerne, eller når de tydeligt forøger angrebsspillets hastighed i forhold til opbygningsfasen;

C. Hvordan forvarselstegnet bør anvendes
Hvis en dommer (enten banedommeren eller måldommeren) vurderer, at passivt spil er undervejs, skal han løfte armen (dommertegn 17) for at vise, at holdet ikke forsøger at bringe sig i en position, hvor de kan foretage et skud på mål.
Den anden dommer bør også vise forvarselstegnet.

Forvarselstegnet tilkendegiver, at holdet i boldbesiddelse ikke gør noget forsøg på at skabe en scoringsmulighed, eller at holdet gentagne gange forsinker, at spillet bliver sat i gang igen.

Forvarselstegnet skal vises indtil:
1) angrebet er afsluttet, eller
2) forvarselstegnet ikke længere er gyldigt (se nedenstående anvisninger).

Et angreb begynder, når holdet kommer i boldbesiddelse, og anses for afsluttet, når holdet scorer et mål eller mister bolden.

Forvarselstegnet vises normalt indtil angrebets afslutning.

Under angrebet gives der dog to situationer, hvor bedømmelsen af passivt spil ikke
længere er gyldig, og forvarselstegnet skal ophøre:
1) det angribende hold udfører et skud på mål, men bolden rammer
målrammen eller målmanden og fortsætter tilbage til holdet (direkte eller i form af et indkast);
2) en spiller eller holdofficial fra det forsvarende hold idømmes en personligstraf under regel 16 for en forseelse eller usportslig optræden.
I disse tilfælde tillades det angribende hold en ny opbygningsfase.

D. Efter forvarselstegnet er blevet vist
Efter at have vist forvarselstegnet bør dommerne give det angribende hold nogen tid til at ændre deres spil. Her bør tages hensyn forskelle i spillemæssigt niveau og alder.

Således bør holdet – der er forvarslet - tildeles muligheden for at opbygge et målrettet angreb.

Hvis holdet ikke gør noget synlig forsøg på at bringe sig i en situation, hvor de kan foretage et skud på mål, beslutter en af dommerne, at der er tale om passivt spil senest hvis der ikke er afsluttet mod mål efter 6 afleveringer (regel 7:11-12)

Følgende betragtes ikke som en aflevering:
• Hvis et forsøg på en aflevering ikke kan kontrolleres eller gribes på grund af en forseelse fra det forsvarende hold, som der fløjtes for
• Hvis et forsøg på en aflevering bliver berørt af en forsvarsspiller og passerer sidelinjen eller baglinjen
• Et forsøg på en afslutning mod mål, der bliver blokeret af en forsvarsspiller.

Beslutningskriterier efter visningen af forvarselstegnet.
D1. Det angribende hold:
- ingen klar tempoforøgelse;
- ingen målsøgende handlinger;
- 1 mod 1 aktioner, hvor der ikke opnås nogen pladsmæssigfordel;
- tøven inden bolden spilles videre (fx fordi afleveringsmulighederne blokeres af det forsvarende hold).

D2. Det forsvarende hold:
- det forsvarende hold forsøger at hindre en tempoforøgelse eller en målrettet angrebsaktion gennem, korrekte, aktiveforsvarsmetoder;
- hvis det forsvarende hold forsøger at afbryde en afleveringsrække fra det angribende hold ved at begå forseelser omfattet af regel 8.3, skal dette konsekvent straffes progressivt.

D3. Efter den sjette aflevering er udørt:
- hvis der dømmes frikast, indkast eller målkast til det angribende hold, efter den sjette aflevering er udført, men før der er fløjtet for passivt spil, tildeles det angribende hold yderligere en aflevering ved siden af muligheden for at afslutte direkte mod mål
- det samme gælder, hvis afslutningen efter den sjette aflevering bliver blokeret af det angribende hold, og bolden igen ender hos det angribende hold eller passerer sidelinjen eller baglinjen. I de tilfælde har det angribende hold muligheden for at afslutte angrebet direkte eller via yderligere en aflevering.

E. Appendiks
Indikationer på nedsættelse af tempo:
- angrebsaktionerne er på tværs og ikke i dybden modmålet;
- hyppige diagonale løb foran forsvaret, uden at angrebsspillerne derved lægger noget pres på forsvaret;
- Ingen aktioner i dybden, såsom konfrontationer 1 mod 1 eller afleveringer til spillere mellem målcirklen ogfrikastlinjen;
- gentagne afleveringer mellem 2 spillere uden nogen klar tempoforøgelse eller målsøgende handlinger;
- bolden afleveres mellem alle angriberne (fløje, bagspillere og stregspillere) uden nogen klar tempoforøgelse eller målsøgendehandlinger. Indikationer på 1 mod 1 situationer, hvor der ikke opnås pladsmæssig fordel:
- 1 mod 1 aktion i en situation, hvor der tydeligvis ikke er plads til et gennembrud (flere modspillere blokerer for etgennembrud);
- 1 mod 1 aktion uden hensigt om at bryde igennem modmål;
- 1 mod 1 aktion, hvor formålet bare er atopnå et frikast (fx ved at lade sig blive ”låst”, eller ved at stoppe op midt i forsøget, selvom det kunne have været muligt at bryde igennem).

Indikationer på aktive forsvarsmetoder indenfor reglerne:
- forsøg på at undgå et frikast, så spillet ikke bliverafbrudt;
- screening af modspillerens løbebane, fx ved at benytte toforsvarsspillere;
- fremadrettet bevægelse for at blokereafleveringsbanerne;
- forsvaret rykkes fremad for at presse angriberne længere tilbage ibanen;
- angriberne presses til at kaste bolden tilbage på egen banehalvdel.

Fortolkning 5: Opgiverkast (10:3)

Som et ledende princip for fortolkningen af regel 10:3 bør dommerne være opmærksomme på et holds interesse for at udføre et hurtigt opgiverkast. Dette betyder, at dommerne bør undgå at være nøjeregnende og lede efter en lejlighed til at korrigere eller straffe et hold, der prøver på at udføre kastet hurtigt.

For eksempel skal dommerne undgå at lade noteringer eller andre opgaver influere på deres villighed til at kontrollere spillernes placeringer hurtigt. Banedommeren må være parat til at fløjte på det bestemte tidspunkt, hvor spilleren når frem til den korrekte placering, forudsat at der ikke er noget klart behov for korrektion af andre spilleres placering.

Dommerne må også huske, at kasterens medspillere har lov til at passere midterlinjen,
så snart fløjten har lydt. (Dette er en undtagelse fra det ellers grundlæggende princip for udførelse af et kast, der er fastsat i reglerne).

Selv om spillereglerne fastslår, at kasteren skal stå på midterlinjen i en afstand af indtil 1,5 m fra midten, skal dommerne ikke hænge sig i bagateller. Hovedopgaven er at undgå unfair opførsel og usikkerhed for modspillerne om, hvornår og hvorfra kastet må tages.

Dertil kommer, at de fleste baner ikke har et markeret centrum, og på nogle baner er midterlinjen afbrudt af reklamer på midten. I sådanne tilfælde vil både kasteren og dommeren selvfølgelig forsøge at anslå den korrekte position, og ethvert forsøg på nøjagtighed vil være urealistisk og upassende.

Fortolkning 6: Definition af ‘en oplagt målchance’ (14:1)
En ”oplagt målchance” i henhold til regel 14:1 forefindes, når:

a) en spiller, som har bold og krop under fuld kontrol ved modspillernes målcirkel, har mulighed for et skud på mål, uden at nogen modspiller har mulighed for med tilladte midler at komme foran ham og forhindre etskud.
Dette gælder også hvis spilleren endnu ikke er i boldbesiddelse, men er parat til at modtage bolden. Modspilleren må ikke stå i en position, hvor han på lovlig vis kan forhindre modtagelsen af bolden;

b) en spiller, som har bold og krop under fuld kontrol, løber eller dribler alene mod modspillernes mål under et modangreb og kun har en modspiller mellem sig og modspillernes mål;
Dette gælder også hvis spilleren endnu ikke er i boldbesiddelse, men er parat til at modtage bolden, og modspillernes målmand hindrer modtagelsen af bolden ved et sammenstød som beskrevet i regel 8:5 kommentar. I dette særlige tilfælde er de forsvarende spilleres positioner uden betydning;

c) en målmand har forladt sit målfelt, og en modspiller med fuld kontrol over bold og krop har en oplagt og uhindret mulighed for at kaste bolden i det tomme mål.

Fortolkning 7: Afbrydelse fra tidtagerens eller en observatørs side(18:1)
Hvis tidtageren eller en observatør griber ind, når spillet allerede er afbrudt, skal spillet sættes i gang igen med dét kast, som svarer til grunden til spilafbrydelsen.

Hvis tidtageren eller observatøren griber ind og afbryder spillet, gælder følgende regler:

A. Fejlagtig udskiftning eller hvis en spiller træder ulovligt ind på banen (regel 4:2-3, 5:6):

Tidtageren (eller observatøren) skal i dette tilfælde straks afbryde kampen uden hensyntagen til ”fordelsreglen” under regel 13:2 og 14:2. Hvis en klar scoringschance ved denne afbrydelse bliver frataget, pga. en overtrædelse fra det forsvarende hold, skal det angribende hold tilkendes et straffekast i henhold til regel 14:1a. I alle andre tilfælde sættes kampen i gang igen med et frikast.

Den skyldige spiller straffes i henhold til regel 16.3a. Drejer det sig dog om ulovlig indtræden på banen (regel 4:6) under en klar scoringschance, straffes spilleren i henhold til regel 16:6b i forbindelse med regel 8:10b.

B. Afbrydelse af andre årsager, som fx usportslig opførsel i udskiftningsområdet:

a) Indgriben fra tidtagerens side
Tidtageren bør vente til næste spilstop med at informere dommerne.
Vælger tidtageren dog at afbryde kampen, mens bolden er i spil, sættes kampen i gang igen med et frikast til det hold, der ved afbrydelsen var i boldbesiddelse.
Skyldtes afbrydelsen en forseelse fra det forsvarende hold, og blev en scoringschance derved forhindret, tilkendes det angribende hold et straffekast i henhold til regel 14:1b.

(Det samme gælder, hvis tidtageren afbryder kampen pga. en anmodning om Team TimeOut, og dommerne afslår Team Time-Out’en, fordi timingen er forkert.
Hvis en klar scoringsmulighed forhindres pga. afbrydelsen, tilkendes det angribende hold et straffekast).
Tidtageren har ikke beføjelser til at tildele en straf til en spiller eller holdofficial.
Det samme gælder for dommerne, hvis de ikke selv har set overtrædelsen.
I sådanne tilfælde kan de kun give en uformel advarsel. Hvis overtrædelsen falder ind under regel 8:6 eller 8:10, skal de indgive en skriftlig indberetning.

b) Indgriben fra observatørens side
Tekniske delegerede fra IHF, et kontinentalt forbund eller et nationalt forbund (observatører), som er påsat til kampen, har ret til at informere dommerne om en mulig regelovertrædelse (undtagen når det drejer sig om en dommerafgørelse, der bygger på en observation af facts) eller om en overtrædelse af reglementet for udskiftningsområdet.

Observatøren kan afbryde spillet med det samme. I dette tilfælde sættes kampen i gang
igen med et frikast til holdet, som ikke begik den forseelse, der var årsag til afbrydelsen.
Hvis afbrydelsen blev forårsaget af en forseelse fra det forsvarende hold, og afbrydelsen
gjorde, at en klar scoringschance blev forhindret, skal det angribende hold tilkendes et
straffekast i henhold til regel 14:1a.
Dommerne er forpligtiget til at uddele personlige straffe i henhold til observatørens
instruktioner.
De facts, der relaterer sig til en overtrædelse af regel 8:6 eller 8:10, skal indberettes skriftligt.

Fortolkning 8: Skadet spiller (4:11)
Hvis en spiller ser ud til at være skadet på banen, gælder følgende foranstaltninger:

a) Hvis dommerne er helt sikre på, at den skadede spiller har brug for behandling på banen,
skal de straks stoppe tiden (markering 15) og vise markering 16.

Herefter skal spilleren følge regel 4:11 efter at have modtaget behandling på banen.

I alle andre tilfælde skal dommerne bede spilleren om at forlade banen og modtage
behandling uden for banen. Hvis dette ikke er mulig for spilleren, skal dommerne vise
markering 15 og 16, hvorefter regel 4:11 træder i kraft.

Overtrædelser af disse regler vil blive straffet som usportslig opførsel.

Hvis en spiller, som skal forlade banen i tre angreb, bliver straffet med en 2 minutters
udvisning, kan han genindtræde på banen igen ved udløbet af udvisningen, uanset hvor
mange angreb der er spillet.

Hvis holdofficials nægter at udføre den nødvendige behandling af en spiller, skal den
ansvarlige holdofficial straffes progressivt (se regel 4:2, 3. Afsnit)

b) Tidtageren og sekretæren eller observatøren er ansvarlig for at tælle antallet af angreb. De
informerer holdet, det vedrører, så snart en spiller må genindtræde på banen.
Et angreb starter med boldbesiddelse og slutter med en målscoring eller ved, at det angribende hold mister bolden.
Hvis holdet er i boldbesiddelse, når spilleren har brug for behandling, tæller dette angreb som det første angreb.

c) Regel 4:11 gælder ikke i følgende tilfælde:
- hvis den nødvendige behandling af en spiller er resultatet af en ulovlig handling fra en modspiller, som straffes progressivt af dommerne;
- hvis målmanden bliver ramt i hovedet af en bold, og behandling på banen derfor er nødvendig